Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto: ISAF

Nytårsparole 2015

HVE 230 ROF Thomas Kjærgaard.

Årets nytårsparole blev afholdt lørdag den 17. januar, det var som vanligt på Katrinelyst. Kun omkring 20 personer var mødt op. Her skal nævnes, at de der ikke deltog, gik glip af noget.

19-01-2015
Derpå gik det over til et punkt der kunne hedde ”Året der gik som fotoreportage”. Bent havde samlet mange fotos fra året der netop er gået og havde derfor mulighed for at vise billeder fra mange af de aktiviteter HVE 230 havde deltaget i. Det er sjovt bagefter at se tilbage på et år, hvor der er foregået mange forskelligartede aktiviteter.
Som mange efterhånden er blevet klar over, så elsker Bent statistikker. Vi blev heller ikke snydt for status for året 2014 med tilhørende statistikker. I 2014 havde NK Rico Hansen 20 års jubilæum. Han var imidlertid ikke til stede 5. maj, hvor de øvrige års tegn blev uddelt. Da han var til stede denne lørdag, fik han sin nål ved denne lejlighed.
Årets flyver blev Line Billing Hansen og Årets befalingsmand blev Linda Hansen, begge fra Bevogtningsgruppen. Begge fik deres pokaler og diplomer. Herefter var der en kort toilet og rygepause, inden dagens foredragsholder tog gulvet.
Foredragsholderen var KN Søren Sørensen, der levende fortalte om oplevelser han havde haft i Afghanistan ved ISAF 4, 2007-2008. Søren begyndte foredraget med at joke lidt med, at på den tid, var der en fordel ved Afghanistan frem for eksempelvis Irak, der var få vejside bomber. Det var en måde, hvor afghanerne endnu ikke kæmpede unfair. De var allerede dengang gode til at skjule sig i naturen i krat og lignende men også i små byer blandt andre afghanere.
Søren fortalte, om patrulje ture, hvor de flere gange blev mødt af afghanere, der skjulte sig i krat eller bag halv mure.  Når de mødte beskydning som det, brugte de danske soldater dronefly.
Flyene kunne være en Raven RQ-11 drone. Dronen er bærbar, med et vingefang på 1-1½ meter. Alt grej til det kunne være i 2 kollikasser. Drone flyet var begrænset til at flyve i en højde af ca. 100 meter, begrænset billedkvalitet, farve billede der ofte var rystet. Kameras vægt 800 gram. Flyvetid ca. 35 minutter, hvorefter det skulle oplades.
Droneflyet var årsag til stor debat i Folketinget. Flere partier, mente det var forkert at kunne se præcis hvor fjenden var, og evt. kunne smide en bombe over dem med et dronefly. Andre partier mente det var helt på sin plads, at kunne passe på i egne rækker.
I sjældne tilfælde fik de danske soldater mulighed for, at benytte et større dronefly. Det var et Reaper MQ9, flyet der var nummeret større end Predator. Reaper kunne medbringe 4 stk. 500 pund bomber, og samtidig lave gode optagelser. Flyet havde en stor lasteevne og fløj i en højde af 5 km. Flyet kunne være i luften i over 12 timer. Vingefanget var 12 m,
Søren fortalte om en oplevelse fra december 2007, hvor han og andre danske soldater var på patrulje i området. De havde hørt, taliban var i området, da de ikke vidste præcis hvor. De gik derfor i gang på den hårde måde, med at banke på døre eller eventuelt at sparke dem ind. Til denne opgave, havde de bedt om fly støtte med dronefly.
Danskerne kom ad en vej, og lige på den anden side af marken var der levende hegn, formet som et ”S”, krattet fulgte en sti, der førte hen til nogle huse. Fra det levende hegn blev de beskudt. Fra PMV’en kunne de styre ildstøtten. Bomberne kunne styres via laser eller GPS. Danskerne lå i skjul ca. 200 m fra de taliban folk, der beskød dem. De fik tastet koordinaterne ind på der, de ville have en bombe til at falde. Bomben faldt præcist hvor de havde tænkt sig, de var dog ikke klar over, før senere, at den person de ramte, var deres delingsfører, og uden ham var resten som en flot myrer uden mål.
Resten af da taliban, der beskød dem enten fortsatte hjem, og var derfor ikke længere en trussel eller de fortsatte med at skyde mens nogle forsøgte at forbinde deres delingsfører.
De der fortsat skød blev taget ud af kampen. Man kan tale for og i mod dronefly. Det er imponerende, at et ubemandet fly i 5 km højde kan tage skarpe billeder af det der foregår på jorden. Det er en måde, at passe på egne rækker, uden de kommer i direkte kontakt med fjenden.


 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring